23948sdkhjf

150 butikker: Domino’s Pizza er godt i gang med stort comeback

God tre år efter en konkurs er pizzakæden Domino's godt i gang med at genetablere sig i Danmark med nye ejere. 

Kæden er nu oppe på 25 butikker i Danmark og erklærer sig på vej mod seks gange så mange i 2030.

Domino's Pizza i Danmark havde forud for konkursen i 2019 måttet se tilliden til sit brand lide et alvorligt knæk., da TV2-programmet Operation X afslørede en række kritisable hygiejneforhold i flere af kædens restauranter.

 Da Fødevarestyrelsen gennemførte kontroller på Domino’s Pizzas 30 restauranter, fik 22 af restauranterne sanktioner.

Australske Domino’s Pizza Enterprises købte konkursboets aktiver og indsatte Kellie Taylor som landechef i Danmark. 

- Vi er her i Danmark stadig i gang med en genopbygningsproces for at genskabe tilliden til vores brand, og flere og flere kunder for øjnene op for os igen. Det er det lange seje træk, men det går støt fremad, og vi tror på vores koncept og produkt.

- Vi er nu oppe på 25 butikker i Danmark og flere er på vej, så som verdens største leverandør af pizzaer er vores ambitioner tårnhøje, og vi vil åbne op imod 150 butikker på tværs af Danmark i år 2030, så vi arbejder hele tiden på nye lokationer til vores butikker, siger Kellie Taylor i en pressemeddelelse.

Opbygningen af nye butikker er i fuld gang, og det sker i samarbejde med blandt andre mæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech, der leder efter velegnede placeringer. Senest har mæglerkæden fundet tre nye lejemål til Domino's i Ørestaden, i Birkerød og i Hillerød.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109